Svindeltjek: var opkaldet telefonsvindel?

Blev du bedt om MitID-koder, om at godkende noget i MitID-appen eller om at oplyse kort- eller kontooplysninger?

Hverken banker, politi eller myndigheder beder dig oplyse koder eller godkende i MitID under et opkald, du ikke selv har startet.

Blev du bedt om at overføre penge, fx til en "sikker konto", eller om at hæve kontanter?

At flytte penge for at "beskytte" dem er et klassisk svindelnummer. Pengene ender hos svindleren.

Blev du bedt om at installere et program eller give fjernadgang til din computer eller telefon?

Fjernstyringsprogrammer giver opkalderen adgang til din netbank og dine konti.

Udgav opkalderen sig for at være fra din bank, politiet, MitID, Skattestyrelsen eller en anden myndighed – uden at du selv havde bedt om opkaldet?

Svindlere låner troværdighed fra kendte navne og kan få et ægte nummer til at stå på skærmen (spoofing).

Blev du presset til at handle med det samme?

Tidspres skal forhindre dig i at tænke dig om eller spørge andre. En seriøs afsender kan vente.

Blev du frarådet at lægge på, ringe tilbage via hovednummeret eller tale med andre om opkaldet?

En ægte medarbejder har intet imod, at du selv ringer op via det officielle nummer.

Handlede det uventede opkald om en gevinst, en pakke, en gæld, en investering eller mistænkelig aktivitet på din konto?

Det er de mest brugte påskud til at få dig i tale.

Kom opkaldet fra et udenlandsk, skjult eller helt ukendt nummer?

Det er ikke i sig selv farligt, men det forstærker de øvrige advarselstegn.

Advarselstegnene følger de råd, som sikkerdigital.dk, politiet og MitID giver om fupopkald. Værktøjet er vejledende og erstatter ikke din bank eller politiet. Se også guiden om falske bank- og politiopkald.