Phishing foregår typisk via e-mail, smishing via sms og vishing via telefon. Alle tre metoder forsøger at få dig til at handle på en falsk historie.
Phishing kommer ofte som e-mail
Beskeden forsøger at få dig til at åbne et link, en vedhæftet fil eller en falsk login-side. Afsendernavn, logo og sprog kan se troværdige ud.
Smishing bruger sms og beskedtråde
En falsk sms kan handle om en pakke, betaling eller konto. Afsendernavnet kan manipuleres, og beskeden kan lande i en tråd med ægte beskeder.
Vishing bruger samtalen som pres
I et opkald kan svindleren reagere på dine spørgsmål og skabe tidspres. Det viste nummer kan være spoofet, så kontrollen skal foregå efter, at du har lagt på.
Samme sikre rutine virker hver gang
- Stop henvendelsen.
- Brug ikke beskedens link eller opkalderens nummer.
- Åbn selv den officielle app eller hjemmeside.
- Kontakt banken eller tjenesten hurtigt, hvis du allerede har delt noget.
Ofte stillede spørgsmål
Kan et kendt afsendernavn være falsk?
Ja. Visningen af både telefonnummer og sms-afsender kan manipuleres. Kontrollér altid gennem en kanal, du selv finder.
Hvad gør jeg, hvis jeg kun har klikket?
Luk siden og undlad at hente eller indtaste noget. Har du delt oplysninger, godkendt med MitID eller betalt, skal du straks kontakte den berørte tjeneste eller bank.
Har du delt oplysninger eller overført penge, så kontakt din bank med det samme. Brug altid bankens officielle nummer.